Om mig

“Wow, kan man være 25 år og psykolog?”. 

Ja, det kan man! Og man kan være virkelig dygtig!

Som 12-årig vidste jeg at jeg ville være psykolog. Efter at have set Dr. Phil et utal af gange, var jeg overbevist om at jeg skulle være én af de dér, der talte med mennesker (måske uden bibel-bælte tilgangen, men you get my point).

Som en ivrig elev, kunne jeg ikke vente på at blive psykolog, og derfor haft fart på igennem uddannelsessystemet. Men selvom samfundsøkonomer måske har klappet i deres små hænder over mig, har andre rynket på næsen over, at man kan være så ung, og stadig være psykolog. Skal man ikke have grå hår, før man kan sige noget klogt om livet?

Vendepunktet oplevede jeg dog igennem mit studenterarbejde på et bosted, hvor jeg virkelig kunne danne tætte og stærke relationer til de unge beboere, blot fordi jeg også selv var ung. De unge bifaldt virkelig at jeg var ung, og de havde en tillid til mig, som de ikke havde til andre. At ungdom kunne være en styrke var virkelig en gigantisk øjenåbner for mig.

Derfor vidste jeg, at jeg måtte skabe et sted, hvor unge kunne få hjælp af andre unge.

UngTerapi blev derfor til sommeren i 2014, blot en måned efter jeg stod med mit psykologdiplom i hånden. UngTerapi er mit første barn, skarpt efterfulgt af mine skønne 4 menneskebørn, og derfor betyder det alt for mig, at missionen om at hjælpe så mange unge som muligt, lykkes hver dag.

Efter at have talt med et utal af unge og forældre, superviseret et hav af psykologer, lavet onlinekurser og webinarer, været i radio og TV, er jeg endelig kommet frem til, at jeg faktisk godt ved noget:

Jeg ved nok egentligt ret meget om de unge.

Og jeg er kommet frem til, at jeg virkelig gerne vil dele ud af det, og være med til at skabe de nuancer, der mangler. Det føler jeg faktisk er min pligt, når behovet er så stort.

For det har vi virkelig brug for, når det kommer til debatten om de unges mistrivsel. Alt for ofte bliver der talt om det fra et voksenperspektiv, der ikke forstår de nye ungdomsgenerationer, og den verden, de vokser op i. Alt for ofte skabes der nedsættende udtryk om de unge, hvor mistrivslen fremmedgøres og bagatelliseres.

Men det hjælper jo ikke nogle unge! Vi er nødt til at tage et par skridt tilbage og få de unge mere i tale. Sætte os helt ind i deres oplevelser af livet, og derigennem forsøge at ændre det, der gør livet svært for mange unge.

Det vil jeg selv virkelig gerne være med til, og jeg vil derfor meget gerne samarbejde med alle jer derude, der også vil det.

Jeg er SÅ klar!